Udendørs faciliteter

Tennis i RødkærsbroUdendørs faciliteterUdendørs faciliteterne omkring Rødkærsbro hallen er i top. Vi råder over store græsarealer med tre store 11-mandsbaner, tre 7-mandsbaner samt to udendørs håndboldbaner.

Desuden har vi et tennisanlæg samt en stor kroketbane. I 2008 er der ydermere, bag ved Rødkærsbro Hallen, etableret en multibane med masser af muligheder for byens borgere. Banen er opført med bander, kunstgræsbelægning til alle former for sport og ungdomsaktiviteter samt et lysanlæg så banen også kan benyttes på den mørke tid af døgnet. Især byens unge borgere benytter sig af denne og bruger mange timer på dette alternative værested hver dag.

I forbindelse med Rødkærsbro Hallen er der også gode parkeringsmuligheder som er optimale både i forbindelse med sportsbegivenheder, men også private arrangementer, koncerter osv.